Hvem er jeg?


Mit navn er Camilla Mia Laustsen, og jeg brænder for at hjælpe kvinder i livets største oplevelse og ligeledes udfordring. Jeg er en rolig og grounded kvinde, med ro og overblik. Jeg elsker når der er styr på tingene og en håndgribelig plan. Det er vigtigt for mig at mennesker omkring mig trives og har det godt


Jeg har to små bavianer (drenge) fra 2018 og 2019, og en mand som jeg blev kæreste med tilbage i 2014 og blev gift med i starten af ​​2020. Vi bor i et rækkehus med alle vores dyr i Svenstrup J, en lille by i udkanten af ​​​​​​Aalborg. I mine graviditets- og fødselsforløb har jeg haft to meget forskellige og alligevel meget ens forløb. Så jeg har en masse personlig erfaring fra mit fødselsforløb.



Hvem er jeg ellers?

Altså jeg er tidligere uddannet Designteknolog med speciale i Fashion, hvilket jeg troede jeg skulle arbejde med. Så i søgen efter, hvem og hvad jeg skulle være, og hvor min plads i samfundet var, hvilket tog lidt tid, kom muligheden til mig. Jeg læste om fødselsterapeutens og doulaens arbejde, snakkede med nogle personer inden for faget. For mig gav det hele mening. Jeg ansøgte om en plads på holdet. Det ene skridt tog det andet, og jeg er så glad for at stå her i dag.



Hvorfor er jeg Doula?

Jeg har altid vidst at jeg skulle have børn!

Tilbage i 2014 fik jeg en tumor på min ene æggestok, jeg fik den fjernet og året efter fik jeg på den anden æggestok. I den forbindelse fik jeg fortalt, at hvis jeg ønskede børn, så skulle det være inden for få år! Jeg fik, 4 år efter, min første bavian, og min anden året efter. Efter min første fødsel, følte jeg mig som en dårlig føder, jeg følte mig svigtet af systemet. Det viste sig, at han havde stået skævt i bækkenet. Dengang boede jeg i midtjylland, jeg kom i dialog med jordemoderens terapeut. Så havde de jo taget ansvar.
Da vi ventede vores andet barn, søgte jeg om kejsersnit. Dette blev afvist. Jeg var blevet gjort opmærksom på, at jeg havde ret til frit sygehusvalg, hvilket min mand og jeg benyttede os af. Efter vores 3. afvisning fik jeg informationen om, at vi blev afvist grundet 2 maveoperationer. Dette havde jeg svært ved at acceptere, men vi forberedte os godt på den kommende fødsel. 

Jeg blev sat igang små 2 uger før termin, da jeg ikke kunne mærke mit barn gennem MANGE uger, på grund af for meget fostervand og fortil liggende moderkage. Endnu engang følte jeg mig svigtet af systemet. Dette svigt er rigtig vigtig for mig, at andre ikke skal føle. Efter mine fødsler, vidste jeg bare jeg skulle hjælpe på en måde, hvordan vidste jeg ikke. En dejlig veninde spurgte om doula måske var noget, og det vakte min interesse med det samme! Det føltes bare rigtig.



Hvilken doula er jeg?
Jeg, som fødselsterapeut, er din fortrolige, jeg er meget forstående og ser dig som et ligeværdigt menneske. Den her oplevelse er noget som du og jeg sammen skal skabe, vi skal i et samarbejde lave det til DIN oplevelse og DIN fødsel. Hvis jeg skal beskrives med 5 udsagn, ville' jeg vælge;


          Smilende & Udadvendt
          Rummelig & Forstående
          Seriøs & Handlekraftig 
          Kærlig & Omsorgsfuld 
          Tillidsfuld & Fortrolig


Jeg har kendskab til bla. de vanskeligheder og udfordringer, der kan følge med en graviditet, fødsel og efterfødsel. Derudover synes jeg personligt, at hele forløbet fra den gravide venter baby, til baby er født, er utrolig spændende. Men hvis jeg skal vælges nogle interressepunkter, så har jeg 4 punkter som fylder lidt mere ved mig som person, nemlig: 


  • 4. Trimester og dens udfordringer 
  • Fødsel og forberedelse, (for både gravid og partner, evt. familie) både sygehusfødsler og hjemmefødsler
  • Samtale og samarbejde med den gravide og partner
  • Den gravides livskvalitet, graviditetsgener og udfordringer


Jeg har personlig erfaring med bla.:

  • Graviditetsgener
  • Nervøsitet for barnet
  • Lange/korte fødsler
  • Smertelindring
  • Amning/sutteflaske
  • Skævheder ved babyer
  • Kolik
  • Vækst ved baby
  • m.m.


Min faglige personlige holdning: Jeg finder det meget vigtigt, at man i en graviditet, fødsel og 4. trimester ikke har en oplevelse af at blive “mast” ned i en kasse, så man passer ind i det offentlige system. For mig er det vigtigt, at du som gravid har ret til at eje din graviditet, og har ret til at sige, hvordan du gerne vil have dit forløb. 



Sammen skal vi skabe en god oplevelse!