Hvad er en fødselsterapeut?
Dagens betydning af ordet er en kvinde, der er ikke-medicinsk uddannet, men uddannet til at styrke, guide og vejlede den fødende. Doulaens opgave er at støtte den fødende og partner under fødslen og lige efter fødslen, både praktisk, fysisk og følelsesmæssigt.
Doulaen er en omsorgs kvinde, der skal fremstå rolig under fødslen, og bevare overblik. Min opgave består af at styrke jer som kommende familie, forberede jer bedst muligt på det kommende liv, med en lille ny.
Dog er doulaen ikke en erstatning for jordemoderen. På fødestuen er der jordemoderen der bestemmer, tager beslutninger og styre forløbet, det er deres stue, men jeres fødsel. Doulaen vil dog være jeres rådgiver, hjælper med at vurdere og rådføre jer om, hvad der er rigtigt for jer. Doulaen vil vurdere ud fra sit professionelle syn og kendskab til jer som mennesker, vurderer og hjælpe med at være jeres talerør til jordemoderen.
En doula er en stærk, støttende, beroligende kvinde, der har en rolig tilgang som kan virke overvældende.
Hvad gør jeg?
Som din fødselsterapeut vil jeg tage imod dig med åbne arme, om du er høj, lav, tyk eller tynd, er alene eller flere, om du ønsker at føde hjemme eller på sygehuset, uanset hvad vil jeg være den du er tryg ved. Jeg er den person som du kan henvende dig til, vedrørende alle spørgsmål der skulle falde dig ind, alle bekymringer, eller hvis du bare har brug for en snak og et kram. Jeg vil være en ven, følgesvend, trofaste og ligemand igennem dette forløb, og sammen skal vi skabe det forløb, som du drømmer om.
Jeg har en masse personlig viden og som uddannet fødselsterapuet kan jeg hjælpe eller guide dig efter dit behov, og jeg er der for dig lige så længe det ønskes. Både hvis det er hele graviditet, fødsel og 4. trimester eller bare én af delene hvis det er dit behov.
Under et forløb ved mig, vil du blive styrket fra din graviditet med øvelser, som forbereder dig/jer på jeres kommende fødsel. Jeg bruger af ALT min viden, i mine forløb og pakker, og vi vil i samarbejde lave nogle øvelser som hjælper dig med ve-håndtering. Jeg vil hjælpe partner til og finde sin plads i fødslen, da det skal være en fælles oplevelse i har sammen. Efter ønske kan vi lave Akupressur og/eller Rebozo, både op til fødslen og i fødslen. Hvis i ønsker en fødsel baseret på Meyer Metodens principper og teknikker er dette også muligt, ellers bruger vi disse metoder og teknikker der giver mening for jer .
Efter ønske. kan jeg tage billeder af jeres “kærligheds boble” lige efter jeres fødsel, hvis fødslen forløber roligt og det ønskes og er plads til det, kan jeg også gøre dette under fødslen. Dette er dog vigtig og informere om, så jeg er opmærksom på, at dette ønskes.
Der er mulighed for, at kontakte mig via mail eller telefon hvis du vil have lavet et skræddersyet forløb efter dine behov, hvis du ikke føler at én af fødsels pakkerne passer til dine ønsker.
Der vil udover dette, blive lavet en kontrakt.